En muslim er forpligtet til at leve efter, det islam og Sharee'ah fortæller, hvor end man befinder sig henne. Denne skal også sværge troskab til Allah (swt), Hans Sendebud (saw), og til Ameer ul-Mu'mineen (leder af muslimerne). Hvis der ikke er en leder (eller Khalifah), som man skal sværge troskab til (som i dagens virkelighed), bliver det obligatorisk at arbejde sammen med andre muslimer med henblik på, at udrydde shirk (vantro, falske guder, ikke-islamisk lov, osv.) og oprette Sharee'ah.


Desuden er det ikke tilladt for en muslim at leve iblandt vantro, medmindre vedkommende klart adskiller sig fra dem, og samtidig fastholder sin Deen, afviser deres skikke, ideologi og levevis, og dermed opfordrer dem til islam, og opfylder alle andre opgaver og rituelle forpligtelser. Jareer bin 'Abdillah (ra) rapporterede, at profeten Muhammad (saw) sagde:

"Jeg er fri for enhver muslim, der findes mellem mushrikin (vantro)." (Sunan Abee Daawud, Sunan At-Tirmidhi, Fath al-Baari og andre)

Denne "restriktion" af Profeten (saws) er til muslimer, som bor iblandt Kuffaar (dvs. i daar ul-Harb) og ikke adskiller sig fra de vantro ved at opfylde forpligtelsen til at invitere dem til islam (åbent i det offentlige). At adskille sig fra vantro kan ske på mange måder. Men dette skal først og fremmest ske ved, at holde på de islamiske værdier og efterleve Sharee'ah (uden nogen form for kompromis).

Hvis en person ikke er i stand til at fastholde sin Deen, ved at afvise shirk og kufr (såsom interreligiøse, multikulturalisme, integration, falske afguder, osv.) og samtidig holde afstand fra vantro (såsom ved ikke at stemme for dem, der deltager i deres politiske processer eller tilslutter deres styrker, osv) igennem åbent invitation til samfundet om islam, bliver det forbudt for vedkommende at leve iblandt dem, og Hijrah (migration) vil derfor blive obligatorisk for vedkommende.

Den eneste person, der ikke har tilladelse til at adskille sig fra Kuffaar og til at offentligt invitere dem til islam, er en mujaahid. Man bør imidlertid ikke lade Shaytaan (djævelen) hviske til vedkommende og overbevise ham om, at han er en mujaahid eller han forbereder sig til jihad. I dag er der mange af disse folk, som ikke gør noget ved sagen, men sidder bag deres computere hele dagen, bagvasker oprigtige muslimer, ser et par videoklip osv. Hvad der er endnu værre er, at de har den frækhed at påstå at de arbejder hårdt i kampen for Allah og at de betjener den muslimske Ummah.


Enten dawah eller hijrah
Et af kendetegnene ved en munaafiq (hykler) er, at vedkommendelever iblandt Kuffaar (i daar ul-Harb) uden at bekæmpe dem eller adskille sig fra dem (ved at kalde dem til islam). Endvidere er vedkommende en, der opgiver Hijrah, når det bliver obligatorisk for ham at gøre det.

Allah (swt) siger i Koranen:

”Til dem, som englene kalder bort, mens de handler uret mod sig selv, vil disse sige: "Hvordan levede I?" De siger: "Vi var undertrykte i landet," og disse siger: "Er Guds land ikke stort nok til, at I kunne være udvandret dertil?" Deres herberg skal være Helvede. Det er et ondt sted at ende. Dog ikke de undertrykte blandt mænd, kvinder og børn, som ingen mulighed har haft og ikke er blevet vist nogen vej. Dem vil Gud måske tilgive. Gud er tilgivende og barmhjertig.” (4:97-99)

Ad-Dahhaak (ra), sagde at denne aayah (vers) blev åbenbaret om nogle hyklere, som ikke tilsluttede sig til Allahs Sendebud (saaws), men forblev i Mekka og gik ud med afgudsdyrkerne til slaget ved Badr. De blev dræbt blandt dem (mushrikin), der blev dræbt. Således blev denne beærede aayah afsløret om dem, der bor blandt afgudsdyrkerne, imens de er i stand til at udføre Hijrah og hvor de også er ude af stand til at praktisere deres Deen. Sådanne mennesker vil begå uretfærdighed mod sig selv og falder i et forbud i henhold til konsensussen og også i henhold til denne aayah.

Desuden, i en anden aayah siger Allah (swt):

”Hvorfor er I delt i to, i spørgsmålet om hyklerne, når Allah(swt) har knust dem på grund af det, som de har bedrevet? Ønsker I at retlede den, som Allah har ledt vild? For den, som Allah vildleder, finder han ingen vej.De ville ønske, at I var vantro, ligesom de selv er vantro, således at I var lige. Tag ikke nogen af dem til venner, før de udvandrer for Guds sag! Hvis de vender sig bort, skal I pågribe dem og dræbe dem, hvor I end finder dem! Tag ingen af dem som ven eller hjælper!” (4:88 -89)

Imam Ahmad beretter, at Zayd bin Thaabit (ra) sagde, at Allahs Sendebud (saaws) marcherede mod Uhud. Men nogle mennesker gik tilbage til al-Madeenah, og ledsagere af Allahs Sendebud var inddelt i to grupper, hvilke vedrører dem, der vandrede tilbage. En af dem sagde, at de bør aflives, og den anden var i protest. Allah (swt) afslørede derefter: "”Hvorfor er I delt i to i spørgsmålet om hyklerne”

Haatib bin Abee Balta'ah

”I, der tror! Hvis I er draget ud for at kæmpe for Min sag og i ønsket om at være Mig til behag, skal I ikke tage Mine og jeres fjender til venner, som I tilbyder kærlighed! De troede ikke på det, der kom til jer af sandheden, men fordrev Udsendingen og jer, fordi I tror på Gud, jeres Herre! I hemmelighed viser I dem kærlighed; men Jeg ved, hvad I holder skjult, og hvad I siger åbenlyst. Den af jer, der gør dette, har forvildet sig bort fra den rette vej.. "(Surah al-Mumtahanah, 60:1)

Situationen for Haatib bin Abee Balta'ah er årsagen til åbenbaringen af starten af denne hæderlige Surah. Haatib var blandt de tidlige emigranterne (Al-Muhajiroun) og deltog i slaget ved Badr. Haatib fik børn og havde status i Mekka, men han var ikke fra stammen, Quraysh. Snarere var han allieret hos 'Uthmân. Når Allahs Sendebud (saaws) besluttede sig at erobre Mekka, efter folket i Mekka brød fredsaftalen mellem dem, beordrede han muslimerne til at mobilisere deres styrker til at angribe Mekka, og derefter bønfaldt han (saws) Allah (swt): "O Allah! Hold vores nyheder skjult for dem."

Haatib skrev et brev til befolkningen i Mekka og fremsendte dette med en kvinde fra stammen Quraysh, for at informere dem om Profetens (saws) hensigt at angribe dem. Han ønskede sikkerhed til sin familie i Makkah. Allah den Ophøjede åbenbarede sagen til Hans sendebud (saaws), fordi han accepterede profetens bøn (om at skjule nyheden om angrebet). Profeten sendte nogen, efter kvinden, hvor de fik hentet brevet.

Dette brev var fra Haatib bin Abee Balta'ah til nogle vantro i Mekka, som fortæller dem om, det Allah's budbringer har til formål at gøre. Allahs Sendebud (saws) sagde: "O Haatib! Hvad er dette?" Haatib svarede: "O Allah's budbringer! Gør ikke en forhastet beslutning om mig. Jeg var en person, der ikke hørte til Quraysh, men jeg var allieret til dem. Alle de emigranter, der var med, har pårørende (i Mekka), som kan beskytte deres familier. Så jeg ønskede at gøre dem en tjeneste, således, at de kan beskytte min familie, idet jeg ikke har blod forbindelse med dem. Jeg gjorde ikke dette ud af vantro eller at gøre oprør fra min religion, heller ikke for at vælge vantro efter islam. "

Allahs Sendebud (saws) sagde til sine ledsagere, "Hvad angår ham (Haatib), har han fortalt os sandheden." 'Umar (ra) udbrød derefter: "O Allah's budbringer! Tillad mig at strejke halsen af denne hykler [vantro]!"

Profeten (saws) svarede, "Men, han deltog i Badr. Hvad kan jeg fortælle dig, måske kiggede Allah på dem, der deltog Badr, og sagde, 'O folk ved Badr, gør hvad i vil, for jeg har tilgivet jer." Allah (swt) afslørede derefter: "O du, som tror, tag ikke mine fjender og dine fjender [dvs vantro og polyteister, osv.] som venner ej heller vis hengivenhed over for dem ...!"

Vi kan lære af denne hændelse, at Profeten (saws) godkendte takfeer fra Umar (ra) på Haatib (ra), og måtte vente på åbenbaring fra Allah (swt) for at afgøre, det der skal ske med ham. Desuden er det ikke tilladt for en muslim at give oplysninger til kufar, selv om det er for at redde sin familie. Haatib (ra) blev ikke straffet, idet han blev reddet af wahy (åbenbaring).


Konklusion
Hvis visse muslimer i Vesten vil fortsætte med at leve iblandt Kufar og blive opslugt med dunya (såsom arbejde, spilde tid eller bruge flere år på at lære om dunya gennem skole eller universitet), uden at de i det mindste kan invitere ikke-muslimerne til Islam (offentligt) og samtidig adskille sig fra ikke-muslimer. Hvis dette ikke sker, er der en stor chance for, at de kan blive munaafiqeen (hyklere). For at undgå dette skal de enten begynde at engagere sig i deres islamiske ansvar, uanset hvor end de er eller skal man flytte til et sted, hvor man er i stand til at opfylde alle ens forpligtelser.

Både dawah og jihad er forpligtelser over muslimerne, og derfor skal vi ikke være, som dem, der er forbandet af Allah (swt) ved, at følge nogle af shari'ah-lovene (regler), og ved at afvise nogle andre. Allah Ta'aalaa siger:

”Tror I på dele af Skriften, mens der er andre dele af den, hvorpå I ikke betror? De af jer, der begår den slags, vil kun få vanære i det jordiske liv til gengæld, og på opstandelsens dag vil de blive overgivet til den strengeste straf. Gud overser intet af, hvad I gør."(2:85)

En anden betingelse for at leve iblandtkufar er, at man skal støtte jihad verbalt og økonomisk (hvis han ikke er i stand til at gøre det fysisk). Dette skyldes, at Allahs Sendebud (saws) sagde:

"Bekæmp mushrikin med din formue [finansielt], fysisk og med tungen [verbalt]." (Sunan Abee Daawud, Hadith nr. 2504)