Khawarij eller Murjiah?
Allah (swt) siger:
"Hold godt fast i Guds reb, alle sammen, og del jer ikke op!" [3:103]
Der er ingen tvivl om, at rebet af Allah (swt) er intet andet end Tawheed og Koranen. Vi er blevet beordret til at holde os sammen, idet vi tilbeder, adlyder og følger Allah (swt) alene. Vi følger Koranen og Sunnah med Salaf us salih’s forståelse.
Profeten (saaws) sagde: "Hold til min Sunnah og Sunnah af de retledede kaliffer efter mig”
Al Salaf us Saalih refereres kun til ledsagerne af Profeten (saaws), og vi er forpligtet til at følge deres eksempel og deres forståelse af den guddommelige tekst. Vi kan ikke opfinde vores egne fortolkninger af åbenbaringen eller forvrænge Allahs (swt) ord. De (sahaba’erne) er den sikre sekt (al-Firqah al-Naajiyah). Ingen Hizb eller jama'ah kan hævde at overgå dem eller være lig med dem.
Sandelig er der ingen tvivl om, at vores største og fornemmeste opgave er, at afvise Taghoot og tro på Allah (swt) alene. Det er det, hvad Sahabah’erne har lært os, og hvad A'immah af Salaf har lært os. Det er det, Sheikh ul Islam Ibn Taymiyyah (raa) har undervist i, samt, hvad Sheikh Muhammad ibn Abdul Wahhab (raa) har genoplevet, da gravtilbedelse og bid'ah blev udbredt i denne Ummah. Allah (swt) siger:
".. Der er ingen tvang i religionen. Den rette vej er blevet tydeliggjort over for vildfarelsen. Den, der fornægter afguderne og tror på Gud, holder fast i det stærkeste håndtag uden revner. Gud hører alt og ved alt. [Surah 2:256]
Afvisning af Taghoot omfatter al-Ijtinaab (holde afstand fra dem), al-'Adaawa (fjendskab) og al-Baghdaa '(had), og al-Takfeer (erklære vedkommende for en vantro) til den, der accepterer at blive adlydt eller tilbedt i stedet for Allah. Desuden skrev Sheikh Muhammad ibn Abdul Wahhab, at der ikke er nogen større Taghoot efter Iblees end den hersker, som styrer med andet end hvad Allah (swt) har åbenbaret [Kitaab ul Tawheed].
Ahl al-Sunnah wal jama'ah er hverken Khawaarij, der erklærer Takfeer på den ene, der begår synd eller Kufr Duna Kufr, og de er hellere ej dem, der kan lide Murji'ah som hævder, at ingen kan blive Kaafir fra kufr handlinger, undtagen ved at gøre Istihlaal eller ved at have Juhood i hjertet.
Salaf us salih har aldrig tilladt, at man udfører takfeer pga. nationalisme eller racisme. Hvis en person havde lavet salah (bøn) og sagt Kalimah (trosbekendelse) betød det ikke, at han var reddet fra shirk eller kufr akbar.
Sheikh Muhammad ibn Ibrahim sagde,
"Enhver, der styrer med menneskeskabte lovgivning og siger " Jeg ved, at det er forkert "det (hans udtalelse) har ingen værdi, snarere isolerer han Shariah, og det svarer til at nogen siger:" Jeg tilbeder idolerne men jeg ved, at det er forkert. "[Fattawaa Muhammad ibn Ibrahim v6 p198]
Sheikh Muhammad ibn Abdul Wahhab sagde i Al Fattawaa Al Najdiyyah som svar på et spørgsmål:
"... Som din anmodning om, hvorfor vi erklærer Takfeer på den ene eller den anden der beder fem gange dagligt. Vi skal vide at, al-Takfeer blev brugt af profeten (saaws), uanset om man var muslim eller ej. Da han forlod islam selv om han bad fem gange dagligt, som i Hadith, da han (saws) sendte Bara 'ibn Azib under banneret af Jihad til en mand, der var gift med sin fars kone til trods for, at han var en muslim, der overholdte sine religiøse forpligtelser, og han gennemførte en ægtepagt. Det samme eksempel er, når Abu Bakr Al Siddeeq bekæmpede dem, der ikke betalte Zakat og tog deres kvinder og børn som krigsbytte, og kaldte dem Ahlul riddah (frafaldne), selvom de praktiserede de islamiske regler. Det samme med Tabi'eens Ijma på at dræbe Al Ju'ud ibn dirham, der var en berømt lærd på grund af hans frafald. Det samme med Takfeer fra de lærde på folket i Bani Ubaid, der regerede over Egypten, Al Shaam og andre lande. Disse folk viste, at de regerede med islam, bad salatul Jumu'ah, de fem bønner, de havde dommere og muftier til alle stridigheder, men ingen fra de lærde af Ahl al-Sunnah wal jama'ah tøvede med at kalde dem frafaldne og bekæmpe dem selvom de sagde La ilaaha illlalah. Ulema fra ahlu sunnahti wal jamah stoppede ikke deres udtalelser bare fordi de plejede at bede fem gange dagligt, og at de plejede at vise islams 5 søjler offentligt. Dit krav på dit spørgsmål modsiger til hvad de lærde af madhaahib har sagt under kapitlet "Afgørelse af den frafaldne", som er muslim, der er blevet erklæret Kaafir efter at han har erklæret sin islam. "[Durar al Saniyyah vol. 10 s 104 -105]
Der findes også nogle former for ikke-islamiske afgørelser fra det Allah (swt) har åbenbaret, såsom undertrykkelse og det at forsømme nogle afgørelser er Kufr Duna Kufr, men det betyder ikke, at alle former for ikke-islamiske afgørelser er Kufr duna kufr. Der er enighed blandt de lærde af Salaf; at al-istibdaal, ændrer en enkel Hukm fra Shariah til en anden lov er Kufr Akbar, Al-Istihlaal (tillade hvad Allah har forbudt) er Kufr Akbar og har ingen undskyldning for uvidenhed eller Ta'weel. Der berettes i bøgerne Al I'tisaam, skrevet af Imam Al Shaatibi (fra 5. århundrede) vol. 2, hvor han beretter en hændelse af Qudama ibn Madh'un der tillod alkohol pga. Ta'weel (fortolkning).
"Da Allah (swt) har forbudt alkohol, og der blev åbenbaret i Koranen om dem, der (allerede) var døde, og som plejede at drikke alkohol, før den blev forbudt, sendte Allah (swt) følgende ayah. "Og som for de troende, der tror på Allah og gør gode gerninger, de er afgiftsfritaget, og de har ingen synd på, hvad de har spist. "Nogle folk fortolkede dette som, at alkohol er halal, og at dens lovlighed er konstitueret til hvad de spiser. Det er rapporteret fra Ibn Ishaaq fra Ali ibn Abi Talib, at "en gruppe af mennesker fra Ahl al-Sham drak alkohol og deres Amir blev Yazeed ibn Abi Sufyan, og de sagde, " det er halal for os”, og lavede Ta'weel på denne ayah, at det er tilladt. Han (Ali) rapporterede det til Umar hvor han svarede: "Send dem alle sammen til mig, før de skaber fitna for de andre, der er omkring dig." Da de ankom, spurgte han sahaba’erne (ahlul ilm) om dem, og de sagde, 'O Amir ul Mu'mineen vi ser, at disse folk lyver om Allah og lovgiver med noget andet, hvor der ingen tilladelse er, så skær deres halse. "Og Ali ibn Abi Talib sad tavs og Umar spurgte, "hvad synes du O Abu Hassan?" Ali svarede: "Vi bør bede dem om at angre sig, og hvis de angrer, giver vi dem 80 piskeslag, fordi de drak alkohol, men hvis de ikke angrer, vil vi dræbe dem fordi de lyver om Allah og lovgiver ved siden af Allah (swt), hvor de ingen tilladelse har. ”Så Umar spurgte dem til at angre sig og de vendte tilbage til islam, så han piskede hver af dem 80 piskeslag. Disse mennesker lavede Istihlaal igennem Ta'weel til det Allah (swt) har gjort forbudt og dem, der vidnede imod dem, var Ali ibn Abi Talib og andre fra Sahabah, at de lovgav med noget andet ved siden af Allah (swt)."
På trods af vores kærlighed til de to hellige moskéer, kan vi ikke benægte, at selv Mekka og Medina er styret med menneskeskabte love, som tillader renter, og samtidig er der ingen undskyldning for uvidenhed eller Ta'weel for en sådan Kufr, idet det er noget basis viden i islam.
Sheikh ul Islam Ibn Taymiyyah (raa) sagde:
"Enhver person, der gør Haram til Halal, forbyder Halal, ændrer Shariah, er Kaafir Murtad fra ijma (enighed mellem ulema og muslimerne)." [Fattawaa vol 3 s. 267]
Og han sagde også:
"Der er ijma (enighed) blandt profetens (saws) ledsagere og blandt imamer, at enhver, der benægter noget fra Waajibaat, såsom Salah eller sawm (faste) er Kaafir. Hvis nogen benægter noget der er Haram, såsom Ribaa, Zinaa eller benægter noget, der er Halal, fx ved at sige, "brødet er Haram, eller ”Nikaah er Haram” er Kaafir ..." [Fattawaa vol. 11 s.405]
Ibn Qayyim (raa) sagde:
"Det er noget man skal vide i islam og det er ijma (enighed). Hvis en person følger en anden deen end islam er han Kaafir. Det blev berettet af Imam Ahmed, at uanset hvem der tillader sig at dømme mellem mennesker med, det han mener, er retfærdighed uden at følge Shariah, er Kaafir. "[Vol.28 s.524]
Derfor kære muslimer, at erklære nogen for kafir der styrer med menneskeskabte love, er kufr akbar og har ingen undskyldning. Der er intet til hinder at erklære hans frafald, idet det er en del af Sunnah og Manhaj af Salaf. Disse ting er ikke fra Khawaarij. Disse folk (khawarij) gik imod de fromme herskere (såsom Ali og uthman (ra)) på grund af en synd eller mindre Kufr. Det er en forpligtelse for Ahl al-Sunnah Wal jama'ah at bekæmpe de ledere, der styrer med kufr og shirk. Profeten (saaws) sagde:
"Dem blandt jer, der ser en tyran (hersker), der tillader Hurumaat (hellighed og forbud) af Allah, bryder pagten med Allah (swt). Hvis man lovgiver med noget andet end det Allah (swt) har åbenbaret, og samtidig med at en (muslim)ikke kæmper imod ham (dvs. mod herskeren) med sine ord eller med sine handlinger, vil Allah (swt) få ham ind i den samme indgang som herskeren. " [Musnad Imam Ahmed]
"Hold godt fast i Guds reb, alle sammen, og del jer ikke op!" [3:103]
Der er ingen tvivl om, at rebet af Allah (swt) er intet andet end Tawheed og Koranen. Vi er blevet beordret til at holde os sammen, idet vi tilbeder, adlyder og følger Allah (swt) alene. Vi følger Koranen og Sunnah med Salaf us salih’s forståelse.
Profeten (saaws) sagde: "Hold til min Sunnah og Sunnah af de retledede kaliffer efter mig”
Al Salaf us Saalih refereres kun til ledsagerne af Profeten (saaws), og vi er forpligtet til at følge deres eksempel og deres forståelse af den guddommelige tekst. Vi kan ikke opfinde vores egne fortolkninger af åbenbaringen eller forvrænge Allahs (swt) ord. De (sahaba’erne) er den sikre sekt (al-Firqah al-Naajiyah). Ingen Hizb eller jama'ah kan hævde at overgå dem eller være lig med dem.
Sandelig er der ingen tvivl om, at vores største og fornemmeste opgave er, at afvise Taghoot og tro på Allah (swt) alene. Det er det, hvad Sahabah’erne har lært os, og hvad A'immah af Salaf har lært os. Det er det, Sheikh ul Islam Ibn Taymiyyah (raa) har undervist i, samt, hvad Sheikh Muhammad ibn Abdul Wahhab (raa) har genoplevet, da gravtilbedelse og bid'ah blev udbredt i denne Ummah. Allah (swt) siger:
".. Der er ingen tvang i religionen. Den rette vej er blevet tydeliggjort over for vildfarelsen. Den, der fornægter afguderne og tror på Gud, holder fast i det stærkeste håndtag uden revner. Gud hører alt og ved alt. [Surah 2:256]
Afvisning af Taghoot omfatter al-Ijtinaab (holde afstand fra dem), al-'Adaawa (fjendskab) og al-Baghdaa '(had), og al-Takfeer (erklære vedkommende for en vantro) til den, der accepterer at blive adlydt eller tilbedt i stedet for Allah. Desuden skrev Sheikh Muhammad ibn Abdul Wahhab, at der ikke er nogen større Taghoot efter Iblees end den hersker, som styrer med andet end hvad Allah (swt) har åbenbaret [Kitaab ul Tawheed].
Ahl al-Sunnah wal jama'ah er hverken Khawaarij, der erklærer Takfeer på den ene, der begår synd eller Kufr Duna Kufr, og de er hellere ej dem, der kan lide Murji'ah som hævder, at ingen kan blive Kaafir fra kufr handlinger, undtagen ved at gøre Istihlaal eller ved at have Juhood i hjertet.
Salaf us salih har aldrig tilladt, at man udfører takfeer pga. nationalisme eller racisme. Hvis en person havde lavet salah (bøn) og sagt Kalimah (trosbekendelse) betød det ikke, at han var reddet fra shirk eller kufr akbar.
Sheikh Muhammad ibn Ibrahim sagde,
"Enhver, der styrer med menneskeskabte lovgivning og siger " Jeg ved, at det er forkert "det (hans udtalelse) har ingen værdi, snarere isolerer han Shariah, og det svarer til at nogen siger:" Jeg tilbeder idolerne men jeg ved, at det er forkert. "[Fattawaa Muhammad ibn Ibrahim v6 p198]
Sheikh Muhammad ibn Abdul Wahhab sagde i Al Fattawaa Al Najdiyyah som svar på et spørgsmål:
"... Som din anmodning om, hvorfor vi erklærer Takfeer på den ene eller den anden der beder fem gange dagligt. Vi skal vide at, al-Takfeer blev brugt af profeten (saaws), uanset om man var muslim eller ej. Da han forlod islam selv om han bad fem gange dagligt, som i Hadith, da han (saws) sendte Bara 'ibn Azib under banneret af Jihad til en mand, der var gift med sin fars kone til trods for, at han var en muslim, der overholdte sine religiøse forpligtelser, og han gennemførte en ægtepagt. Det samme eksempel er, når Abu Bakr Al Siddeeq bekæmpede dem, der ikke betalte Zakat og tog deres kvinder og børn som krigsbytte, og kaldte dem Ahlul riddah (frafaldne), selvom de praktiserede de islamiske regler. Det samme med Tabi'eens Ijma på at dræbe Al Ju'ud ibn dirham, der var en berømt lærd på grund af hans frafald. Det samme med Takfeer fra de lærde på folket i Bani Ubaid, der regerede over Egypten, Al Shaam og andre lande. Disse folk viste, at de regerede med islam, bad salatul Jumu'ah, de fem bønner, de havde dommere og muftier til alle stridigheder, men ingen fra de lærde af Ahl al-Sunnah wal jama'ah tøvede med at kalde dem frafaldne og bekæmpe dem selvom de sagde La ilaaha illlalah. Ulema fra ahlu sunnahti wal jamah stoppede ikke deres udtalelser bare fordi de plejede at bede fem gange dagligt, og at de plejede at vise islams 5 søjler offentligt. Dit krav på dit spørgsmål modsiger til hvad de lærde af madhaahib har sagt under kapitlet "Afgørelse af den frafaldne", som er muslim, der er blevet erklæret Kaafir efter at han har erklæret sin islam. "[Durar al Saniyyah vol. 10 s 104 -105]
Der findes også nogle former for ikke-islamiske afgørelser fra det Allah (swt) har åbenbaret, såsom undertrykkelse og det at forsømme nogle afgørelser er Kufr Duna Kufr, men det betyder ikke, at alle former for ikke-islamiske afgørelser er Kufr duna kufr. Der er enighed blandt de lærde af Salaf; at al-istibdaal, ændrer en enkel Hukm fra Shariah til en anden lov er Kufr Akbar, Al-Istihlaal (tillade hvad Allah har forbudt) er Kufr Akbar og har ingen undskyldning for uvidenhed eller Ta'weel. Der berettes i bøgerne Al I'tisaam, skrevet af Imam Al Shaatibi (fra 5. århundrede) vol. 2, hvor han beretter en hændelse af Qudama ibn Madh'un der tillod alkohol pga. Ta'weel (fortolkning).
"Da Allah (swt) har forbudt alkohol, og der blev åbenbaret i Koranen om dem, der (allerede) var døde, og som plejede at drikke alkohol, før den blev forbudt, sendte Allah (swt) følgende ayah. "Og som for de troende, der tror på Allah og gør gode gerninger, de er afgiftsfritaget, og de har ingen synd på, hvad de har spist. "Nogle folk fortolkede dette som, at alkohol er halal, og at dens lovlighed er konstitueret til hvad de spiser. Det er rapporteret fra Ibn Ishaaq fra Ali ibn Abi Talib, at "en gruppe af mennesker fra Ahl al-Sham drak alkohol og deres Amir blev Yazeed ibn Abi Sufyan, og de sagde, " det er halal for os”, og lavede Ta'weel på denne ayah, at det er tilladt. Han (Ali) rapporterede det til Umar hvor han svarede: "Send dem alle sammen til mig, før de skaber fitna for de andre, der er omkring dig." Da de ankom, spurgte han sahaba’erne (ahlul ilm) om dem, og de sagde, 'O Amir ul Mu'mineen vi ser, at disse folk lyver om Allah og lovgiver med noget andet, hvor der ingen tilladelse er, så skær deres halse. "Og Ali ibn Abi Talib sad tavs og Umar spurgte, "hvad synes du O Abu Hassan?" Ali svarede: "Vi bør bede dem om at angre sig, og hvis de angrer, giver vi dem 80 piskeslag, fordi de drak alkohol, men hvis de ikke angrer, vil vi dræbe dem fordi de lyver om Allah og lovgiver ved siden af Allah (swt), hvor de ingen tilladelse har. ”Så Umar spurgte dem til at angre sig og de vendte tilbage til islam, så han piskede hver af dem 80 piskeslag. Disse mennesker lavede Istihlaal igennem Ta'weel til det Allah (swt) har gjort forbudt og dem, der vidnede imod dem, var Ali ibn Abi Talib og andre fra Sahabah, at de lovgav med noget andet ved siden af Allah (swt)."
På trods af vores kærlighed til de to hellige moskéer, kan vi ikke benægte, at selv Mekka og Medina er styret med menneskeskabte love, som tillader renter, og samtidig er der ingen undskyldning for uvidenhed eller Ta'weel for en sådan Kufr, idet det er noget basis viden i islam.
Sheikh ul Islam Ibn Taymiyyah (raa) sagde:
"Enhver person, der gør Haram til Halal, forbyder Halal, ændrer Shariah, er Kaafir Murtad fra ijma (enighed mellem ulema og muslimerne)." [Fattawaa vol 3 s. 267]
Og han sagde også:
"Der er ijma (enighed) blandt profetens (saws) ledsagere og blandt imamer, at enhver, der benægter noget fra Waajibaat, såsom Salah eller sawm (faste) er Kaafir. Hvis nogen benægter noget der er Haram, såsom Ribaa, Zinaa eller benægter noget, der er Halal, fx ved at sige, "brødet er Haram, eller ”Nikaah er Haram” er Kaafir ..." [Fattawaa vol. 11 s.405]
Ibn Qayyim (raa) sagde:
"Det er noget man skal vide i islam og det er ijma (enighed). Hvis en person følger en anden deen end islam er han Kaafir. Det blev berettet af Imam Ahmed, at uanset hvem der tillader sig at dømme mellem mennesker med, det han mener, er retfærdighed uden at følge Shariah, er Kaafir. "[Vol.28 s.524]
Derfor kære muslimer, at erklære nogen for kafir der styrer med menneskeskabte love, er kufr akbar og har ingen undskyldning. Der er intet til hinder at erklære hans frafald, idet det er en del af Sunnah og Manhaj af Salaf. Disse ting er ikke fra Khawaarij. Disse folk (khawarij) gik imod de fromme herskere (såsom Ali og uthman (ra)) på grund af en synd eller mindre Kufr. Det er en forpligtelse for Ahl al-Sunnah Wal jama'ah at bekæmpe de ledere, der styrer med kufr og shirk. Profeten (saaws) sagde:
"Dem blandt jer, der ser en tyran (hersker), der tillader Hurumaat (hellighed og forbud) af Allah, bryder pagten med Allah (swt). Hvis man lovgiver med noget andet end det Allah (swt) har åbenbaret, og samtidig med at en (muslim)ikke kæmper imod ham (dvs. mod herskeren) med sine ord eller med sine handlinger, vil Allah (swt) få ham ind i den samme indgang som herskeren. " [Musnad Imam Ahmed]
